Arkiv for 'Nyheder'

Nu er jeg normalt ikke én, der skriver mange bognyheder, men overlader det til de andre bogbloggere (der gør et fantastisk job), men denne nyhed kunne jeg ikke slippe: Det er endeligt officielt, Vampire Academy skal filmatiseres!

Filmrettighederne til bogserien Vampire Academy blev købt i 2010 af filmstudiet Preger Entertainment, men først nu er filmen blevet sat i produktion. Manuskriptet er skrevet af Dan Waters og ifølge forfatteren, Richelle Mead, følger det bogen tæt, men med nogle små ændringer. Her den 1. februar blev de tre hovedroller offentliggjort. Zoey Deutch skal spille Rose, Lucy Fry er Lissa, mens russeren Danila Kozlovsky skal spille Dimitri. (De tre skuespillere er afbilledet nedenunder)

Hvad synes I? Selv er jeg lidt skepsis, men jeg vil lade tvivlen komme dem til gode og først dømme dem, når jeg har set filmen. Når filmstudiet har valgt dem, så må det være fordi de har talent og har noget de kan give til rollen. Jeg glæder mig hvert fald til at se de første klip.

Der er endnu ikke kommet nogen dato for udgivelsen, men mon ikke det er engang i 2014? Filmens instruktør bliver Mark Waters, der er kendt for at have instrueret Mean Girls. Yderligere kan der nævnes, at filmen får en lidt anderledes titel end bogen. For at undgå at folk bliver væk pga. ordet ‘vampyr’ i titlen, får første film titlen: Blood Sisters. Det er ikke en titel der kommer ud af det blå, da den før er blevet brugt som titel til første bog i udlandet. Serien kommer dog stadig til at hedde Vampire Academy.

Kilder & billeder: Richelle Meads blog, Collider.com og Hypable.com

2012
3
mar

Once Upon a Time

I aften på Kanal 5 kl. 20 er der præmiere på den mest eventyrlige tv-serie nogensinde: Once Upon a Time. Denne serie er en af mine yndlings, da den har en fængslende og god handling, gode karakterer der bærer serien og ikke mindst, en super fantastisk idé. Alle der er fascineret af eventyr og den gode fortælling, bør stille om på Kanal 5.

Serien starter ud med, at Snehvide endelig har fået sin prins Charming, men under brylluppet stormer den onde dronning ind, og forbander hun hele den magiske skov, hvor eventyrkaraktererne bor. Hvis hun ikke kan få sin egen lykkelige slutning, så kan alle de andre ikke. Hun vil føre dem til et sted, hvor lykkelige slutninger slet ikke findes. Inden forbandelsen bliver udført, føder Snehvide parrets første barn, en pige ved navn Emma, der er forudbestemt til at redde dem fra forbandelsen og bliver gennem et magisk skab, sendt til vores verden.
28 år senere, bliver Emma på sin fødselsdag overrasket af den søn, hun for ti år siden, gav videre til adoption. Han har ledt efter hende og er sikker på, at hun er den eneste der kan redde hans hjemby, Storybrooke, fra en forbandelse. Emma er nødt til at aflevere hendes søn, Henry, tilbage til hans adoptivmor, Regina, byens borgmester og den onde heks, der som den eneste ved, at alle borgere i byen er figurer fra eventyrbøgerne. Snehvide er folkeskolelærer, mens prins Charming ligger i koma. Hele byen er frosset fast, ingen bliver ældre og tiden går ikke. Emma beslutter sig for at blive i byen og undersøge det hele nærmere.

Once Upon a Time er en tv-serie skabt af nogle af folkene bag Lost, men det gør altså ikke serien forvirrende eller uoverskuelig at følge, den er ganske normalt bygget op. I løbet af afsnittene følger man bestemte karakterer fra ét eventyr, både i vores verden, hvor de har et problem og får derfor hjælp/modstand fra Emma, og i den eventyrlige verden, hvor man ser hvordan eventyret udspiller sig.
Serien er lavet i samarbejde med Disney, så mange af de kendte og elskede karakterer fra deres tegnefilm, vil man kunne møde i tv-serien. Serien gør brug af mange kendte eventyr og historier som Skønheden og Udyret, Alice i Eventyrland, Hans og Grethe, og skaber samtidig sine egne eventyr, for at give baggrundsinformation om karaktererne og hvordan de blev til dem, de er i dag.
Der er gode overraskelser undervejs, den er medrivende og eventyrlig, lige noget for drømmere.


I går, den 23. februar, kom den nyhed millioner af fans har ventet på i næsten fem år: J.K. Rowling offentlig gjorde, at hun er færdig med at skrive en bog og den vil udkomme senere i år.
Indtil videre er der ikke megen information om de nye bog, men noget kan siges. Det bliver ikke en bog i Harry Potter-universet. J.K. Rowling fortæller at det vil være en bog for voksne og foregå i en helt anden boldgade, end Harry Potter. Rowling har desuden skiftet til nyt forlag, for at få en helt ny start. Det nye forlag hedder Little, Brown.

J.K. Rowling udtaler:
“Although I’ve enjoyed writing it every bit as much, my next book will be very different to the Harry Potter series, which has been published so brilliantly by Bloomsbury and my other publishers around the world. The freedom to explore new territory is a gift that Harry’s success has brought me, and with that new territory it seemed a logical progression to have a new publisher. I am delighted to have a second publishing home in Little, Brown, and a publishing team that will be a great partner in this new phase of my writing life.”

Der er endnu ikke nogen titel, forside eller handlingsbeskrivelse, men det vil komme i løbet af 2012. Man kan på Rowlings officielle side, jkrowling.com, melde sig til et nyhedsbrev, så man kan følge med i bogens udgivelsesforløb.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Wordpress Themes