Originaltitel: Poison
Forfatter: Sarah Pinborough
Forlag: Gollancz
Sidetal: 200
Læst på: Engelsk
ISBN: 978-0-575-09297-6

Poison er en smuk illustreret genfortælling af Snehvide, der tager alle de kendte elementer fra det klassiske eventyr vi kender (den flotte prins, den misundelige dronning, den smukke pige og, selvfølgelig, det giftige æble) og putter et moderne twist på karaktererne, deres motiver og ønsker.

Jeg havde vel egentlig forventet en sød genfortælling af Snehvide, da jeg begyndte på Poison … men det er det ikke. Overhovedet ikke. Det er en twisted genfortælling, hvor det ikke lige nødvendigvis er det gode der vinder og den onde dronning, der er den største skurk.
Hvad jeg fandt mest interessant ved historien var, at den fortælles gennem flere personers synsvinkel og ikke gennem Snehvide, som man måske ville tro. Dronningen er en meget fremtrædende karakter i den første del af historien, hvor man hører om hendes fortid og ser hvordan hun langsomt går fra at være misundelig på Snehvide, til faktisk at forsøge at dræbe hende, selvom hun stadig har moralske skrupler omkring det. Desværre bliver dronningen næsten glemt i den sidste halvdel af historien og man får ingen slutning med hende.
Udover dronningen, fortæller jægeren også, og han nok var den karakter jeg bedst kunne lide. Hans historie bliver efterladt åben, hvilket er en skam, for jeg vil så gerne vide, hvad der videre skete ham. Dværgen Dreamy fortæller også, men jeg kom på intet tidspunkt til at kunne lide ham og de andre dværge, sådan som det var meningen. Og så var der prisen, flot og perfekt i starten, men som historien skrider frem, viser han at have andre sider.
Gennem disse fire karakterers synspunkter, lærer man Snehvide at kende. Hun er smuk, jordnær og så perfekt, at man godt kan forstå dronningens had til hende. Dog sker der en karakterbrist sidst i historien, hvor den stærke Snehvide, som ikke vil giftes, siger ja til at gifte sig med prinsen få minutter efter hun vågner. Jeg ved hun tror det er ægte kærlighed, fordi han ’vækkede’ hende, men hun burde ikke smide den hun er ud, bare på grund af det.
Det største minus ved denne bog er, at der er så mange løse ender. Man får ikke en ordentlig slutning og det er skuffende. Desuden bliver man lovet så mange sidehistorier i bogen, men det kommer aldrig til mere end nævnelsen. En skam, for de sidehistorier lød gode. Men den egentlige slutning er nu god og meget overraskende. Den havde jeg ikke set komme.

Originaltitel: Weird Things Customers Say in Bookshops
Forfatter: Jen Campbell
Forlag: Constable
Sidetal: 119
Læst på: Engelsk
ISBN: 978-1-78033-483-7

Et John Cleese Twitter spørgsmål (What’s your pet peeve?) inspirerede til Weird Things Customers Say in Bookshops bloggen, som over tre år voksede til at blive en boghandlers samling af utrolige samtaler fra butikken.
Fra ”Skrev Beatrix Potter nogensinde en bog om dinosaurer?” til jagten på en paperback der kunne forudse næste års vejr; og fra ”Jeg har glemt mine briller, vær sød og læse det første kapitel højt for mig” til ”Undskyld mig … kan denne bog spises?”: her er bogen for heroiske boghandlere og bogelskere.

Denne bog beviser, at nogle mennesker bare ikke bliver klogere af at læse bøger. Alle de ting der bliver spurgt om, får én til at krumme tæer og undre sig over, at der findes mennesker uden pli og omtanke for hvor de er. At de slet ikke tænker, før de taler. Kunderne kræver den mest utrolige service, som at de passer deres børn, køber bøger tilbage de har solgt til dem, og at de pakker kundens bøger ind, hvis kunden nu købte indpakningspapir i en anden butik og kom tilbage til dem. Der er sjove passager med kunder der tror Jesus skrev biblen, at Mordor er et land og at de sælger alt andet end lige bøger.
Bogen er vidunderlig og fuldstændig sjov. Desværre forsvinder siderne meget hurtigt, men heldigvis kan bogen genlæses igen og igen, uden at det bliver for kedeligt. Og gudskelov for at der findes endnu en bog med guldkorn fra kunderne, for de siger det mest fantastiske ting.
Jeg vil lige slutte af med én af mine yndlingssamtaler:

Customer: Do you have any book son the dark arts?
Bookeseller: … No
C: Do you have any idea where I could find some?
B: Why don’t you try Knockturn Alley?
C: Where’s that?
B: Oh, the centre of London.
C: Thanks, I’ll keep my eyes peeled for it.

side 41

Originaltitel: Anna and the French Kiss
Serie: Anna and the French Kiss #1
Forfatter: Stephanie Perkins
Forlag: Speak
Sidetal: 372
Læst på: Engelsk
ISBN: 978-0-14-241940-3

Anna er glad i Atlanta. Hun har en loyal bedste veninde og er forelsket i sin medarbejder i det lokale teater, som netop er begyndt at vise følelser for hende. Så hun er ikke glad, da hendes far beslutter sig for at sende hende til en kostskole i Paris. På trods af, at hun ikke kan et ord fransk, får hun hurtigt nye venner, deriblandt den flotte Étienne St. Clair, der snart bliver hendes bedste ven. Uheldigvis er han taget og det er Anna måske også. Vil et år fyldt med romantiske spændinger ende med det franske kys, hun har ventet på?

Anna and the French Kiss er én af de bøger, der har fået megen positiv omtale på nettet, så jeg var spændt, da jeg langt om længe tog bogen ned fra reolen. Jeg havde netop været i Paris, så jeg læste mest bogen for at kunne beholde den fantastiske stemning og arkitektur i Paris, lidt endnu. Godt nok er der ingen beskrivelser af bygninger og stemningen manglede, men jeg smilede som en idiot hver gang de var på et sted, jeg også havde været. Jeg tror én som ikke aner hvordan Paris ser ud, vil have meget svært ved at se byen for sig. Der er ikke lagt nogen vægt i at beskrive den (eller andet for den sags skyld).
Noget som jeg virkelig bed mærke i, er hvor realistiske Anna og hendes venner er. De opfører sig virkelig som hormonfyldte teenagere, der prøver at finde sin plads i livet og få styr på det med kærligheden.
Anna er en karakter man hurtigt kommer til at lide, men hun bliver aldrig så levende, som man håber. Hendes liv defineres af at hade sin far, anmelde film og tænke på St. Clair. Ikke videre interessant. St. Clair virker som den perfekte fyr og det er han nok også, trods sine fejl og mangler, alligevel var han ikke én, jeg var videre interesseret i. Anna og St. Clairs forhold til hinanden er godt, men som bogen skrider frem bliver man lettere irriteret over den måde de tripper rundt om hinanden på. Man ønsker de ville tage sig sammen og snakke om deres følelser, i stedet for at gøre alt værre.
Handlingen er meget simpelt og trænger man til noget letlæseligt, så er bogen her et godt valg. Bogen fangede mig aldrig rigtigt og jeg syntes mange emner (som kræft og faderproblemer) kunne have gjort bogen bedre og dybere, blev desværre sprunget let og elegant over. Annas lynløsning på det sidste problem, gjorde næsten at jeg hamrede hovedet ned i bordet. Dog har bogen en lys stemning og en god humor, så jeg grinede højt flere gange og det skal bogen roses for.

Originaltitel: The Hobbit: An Unexpected Journey – Creatures & Characters
Serie: The Hobbit Chronicles #2
Forfatter: Daniel Falconer
Forlag: HarperCollins
Sidetal: 215
Læst på: Engelsk
ISBN: 978-0-00-748726-4

The Hobbit: An Unexpected Journey Chronicles, Creatures & Characters udforsker den fantastiske rollebesætning af helte og skurke, monstre og væsner der bor i Midgård og bliver portrætteret i det første kapitel af Peter Jacksons filmatisering af J.R.R. Tolkiens Hobbitten. Rigt illustreret med billeder fra bag scenen, digitale billeder og billeder fra filmen, går denne bog grundigt igennem hver art og. Med citater fra skuespillere og folk bag scenen, vil man lære om hvordan karaktererne blev skabt og hvordan karaktererne er.

Jeg er så forelsket i denne smukke bog. Der er virkelig gjort noget ud af forsiden med de mange ’lag’ de har. Mønstrene stikker ud og de guldfarvede streger indrammer flot det hele. Indvendigt er bogen lige så skøn, med de mange billeder.
Bogen går bagom skabelsen af alle væsner og karakterer man ser i løbet af første film. Der er faktisk flere end man går og tror, og mange er computerskabte, men gjort så godt, at man slet ikke opdager det. Faktisk så var billederne af goblin’erne så utrolig livagtige, at jeg slet ikke kunne se på dem. Deres hud er så klam og fuld af bylder og væskende sår. Føj.
Jeg syntes, jeg fik megen spændende viden om karaktererne og jeg elskede hvordan de gik i dybden med skabelsen af deres udseende og hvordan de formåede at få enormt høje skuespillere til at se så små ud. Det er utroligt hvad man kan nu til dags.
Bagerst i bogen er der en oversigt over de forskellige karakterers/væsners højde. Det var meget informativt, for jeg har gået og undret mig over, hvilken højde hobbitter og dværge har. Jeg kan fortælle at Bilbo er 127 cm, mens dværgenes højde er mellem 135 og 150. Jeg vidste ikke om jeg skulle grine eller græde, da jeg første gang så det, for jeg er kun 11 cm højere end den højeste (Dwalin). Heldigvis opdagede jeg, at jeg næsten er på højde med Radagast, så hvis man går efter højden, er jeg en troldmand (selvom jeg i virkeligheden nok ville være en hobbit eller en person fra Rohan).
Jeg forguder denne bog og jeg er helt sikker på, at den nok skal blive taget ned og læst i mange gange. Jeg glæder mig meget til de andre bøger i The Hobbit Chronicles-serien.

Originaltitel: Poison
Forfatter: Bridget Zinn
Forlag: Hyperion
Sidetal: 276
Læst på: Engelsk
ISBN: 978-1-4231-3993-5

16-årige Kyra, en talentfuld eliksir mester , er den eneste der ved, at kongeriget er på randen af destruktion – hvilket betyder, at hun er den eneste der kan redde det. Med intet andet valg, vælger Kyra at gøre hvad hun er bedst til: forgifte kongerigets fremtidige hersker, der også er hendes tidligere bedste ven.
Men for for første gang nogensinde, rammer hendes giftfyldte pil ved siden af. I stedet for at være en helt, er Kyra nu en flygtning, fanget i et spil gemmeleg med kongens hær og hendes ekskæreste, Hal. I det mindste er hun ikke alene. Hun er bevæbnet med sine farlige eliksirer, en nuttet gris og Fred, den charmerende eventyrer, som hun ikke kan lade være med at tænke på. Kyra vil have endnu en chance (til at myrde), men vil hun være i stand til at finde og dræbe prinsessen, før Hal og hæren finder hende?

Hvis du mangler et originalt og sødt eventyr, så bør du kaste dig over Poison af Bridget Zinn. Den har det hele: en flot fyr, en ond prinsesse, en kampklar heltinde og den sødeste lille gris.
Bogens heltinde er Kyra, en talentfuld eliksirmager, der har en hel del hemmeligheder, som vil overraske én, når de bliver afsløret. Selvom hun prøver at myrde sin tidligere veninde, så er hun ikke stenhård, men har følelser og skrupler ved at skulle myrde Ariana, selvom det er det eneste rigtige at gøre. Kyra er et hav af følelser, som hun lærer at få styr på, efterhånden som hun kommer tættere på sit mål.
Ariana, som man lærer at kende gennem flashbacks, er en vild tomboy og overhovedet ikke prinsesseagtig. Derfor begynder man, sammen med Kyra, at undre sig over, hvorfor hun har ændret sig så meget og hvorfor hun vil ødelægge sit land. Hun virkede til at være det mest fantastiske menneske.
Fred er den søde og flotte eventyrer, der gang på gang slår sig sammen med Kyra og bliver forladt af hende igen. Jeg elsker hans stædighed efter altid at finde hende, ligesom at han er venlig. Jeg elsker det faktum, at han navngiver hende Kitty, fordi det står på hendes undertøj (han forstyrrede hende, da hun var ved at krydse en flod). Til sidst i dette sjove persongalleri, er ikke et menneske, men den mest nuttede gris: Rosie. Åh. Jeg vil gerne have sådan en Katzenheim gris. Alt der blev beskrevet om den, fik mig næsten til at gå bagom af nuttethed. Den er så sød.
Udover de fantastiske karakterer, er der selvfølgelig også et plot. Det plot var ikke til at skyde igennem og jeg kunne på intet tidspunkt se, hvad der ville ske. Handlingen var fyldt med plottwist og hver gang jeg mistænkte én person for at stå bag det hele, så tog historien en drejning og så var det ikke sådan. Alle personer havde sine hemmeligheder, og det var umuligt at kunne se fremad. Det var fantastisk. Så gennemtænkt. Så sødt. Det er virkelig et eventyr.
Jeg ville ønske, jeg kunne læse flere bøger fra forfatterens hånd, men desværre døde Bridget Zinn af kræft inden hun kunne se sin bog blive udgivet. En forfærdelig skam, for Zinn kunne være blevet til noget stort, det er jeg sikker på.